Status fra juli til december 2016

Fra juli til december er der kommet en hel del af sted. Omkring 1530 tons til forskellige landsbyer i nærheden af Szczecin og Ustka. Hjælpemidler, småmøbler, tøj, porcelæn m.m.  Der er også flere, som har pakket julegaver til fattige børnefamilier.
Vi har været så heldige at Selandia har lavet en Humanitær Nødhjælpstur i september. Dette gav omkring 180 kubikmeter til Centrum i Szczecin, Lekinia/Teen Challenge (hjem for misbrugere, som vil ud af det) og Wiele.
Alle hjælper misbrugere, hjemløse og deres familier.
Tusind tak til alle, som er med at gøre en indsats. Uden jeres hjælp kunne vi ikke gøre det, vi gør. Vi, kontakterne og modtagerne er meget taknemmelige.

Januar – juni 2016

Vi har haft dejlig travlt i det første halvår i år.
Vi har sendt flere transporter til forskellige byer i Polen, 12 tons tøj med mere er det blevet til. Det meste til flere byer uden for Stettin.
D.3/6 sendte vi 90 kubikmeter til Letland, indeholdende tøj, møbler og hjælpemidler med mere.
Tak til alle for jeres store indsats, og tak til Næstved Bykirke, som vi har et tæt samarbejde med.

Juli – december 2015

23 september sendte vi 16 ton, møbler og tøj med mere, til Letland.
Vi har kørt 8 ton til forskellige byer i Polen.
I december sender vi 4 transporter til Polen. De vil blandt andet indeholde julegaver og tøj til børnehjem og kirker, som holder julefest for fattige børn.
Vi er med til at give penge, så de har mulighed for at lave julefesten, samt godteposer til børnene.
Flere har lavet en del julegaver, så der bliver stor glæde, taknemmelighed og begejstring.
Tak til alle for jeres indsats, den sætter vi stor pris på.

Foråret 2015

Vi har fra januar og indtil starten af juni, sendt 10 ton tøj og andre fornødenheder til forskellige steder i Polen.
De næste par afsendelser er under udredning, hvor vi blandt andre sender en vognfuld afsted, inden for de næste par uger.

Efteråret & vinteren 2014.

I begyndelsen af september, lavede Selandia, som blandt andet uddanner erhvervschauffører, en studietur med eleverne til Polen, hvor de havde humanitær hjælp med. De sørgede for det hele, og fik alt godset fra nødhjælpsdepotet Rønnebæksholm. Det havde været en rigtig vellykket tur, så det er nok ikke sidste gang, de gør det. Vi er også glade og taknemmelige for at det kunne lade sig gøre.

Den 7. november sendte vi igen en lastbil til Letland med 90 kubikmeter.

I december fik vi en mail fra en gadekirke i Warszawa, der bad om hjælp til hjemløse.
Ligeledes i december, er der sendt 4 transporter til forskellige byer i Polen, med blandt andet tøj og julegaver til flere børnehjem og fattige børnefamilier.
Flere har lavet julepakker, og så har vi også modtaget 120 kg. Legoklodser fra Lego koncernen.
Det har været sådan en god oplevelse for os/dem, som har været afsted gennem året, at se glæden, begejstringen og taknemmeligheden. Man kan ikke andet  end blive glad for, at man kan gøre en forskel, opmuntre og give mennesker nyt håb.

I alt er der kommet 13 mindre transporter til Polen, omkring 1 ton hver gang. 1 lastbil med omkring 9 ton.
2 lastbiler til Letland, i alt 25 ton.

Tak til alle, som på forskellig vis har været med. Uden Jer kunne vi ikke gøre det.

Vi ser frem til året 2015, hvor vi blandt andet skal en del afsted, her i det første kvartal.

Foråret & Sommeren 2014

I løbet af det sidste halve år, har vi kørt 18 ton til forskellige byer i Polen, med blandt andet tøj, bleer og porcelæn.

28 maj sendte vi 90 kubikmeter svarende til 13 ton til Letland.

Vi tager afsted til Polen igen den 28 juli, og først i august.